Husk at det er onsdag den 20. november vi mødes i cafeteriet på banen til en hyggelig aften i motorsportens tegn. Mødet starter ved 18-tiden, og vi regner med at spise ved 19-tiden med en jule-inspireret menu til en rimelig pris fra vores kompetente cafeterie-personale. Skriv til heidi@gascentersyd.dk for tilmelding. For de videbegærlige er der OF615 kursus fra kl. 17, deltagerne får betalt maden af klubben.
Med udgangen af oktober er kørsel på banen slut for 2019. I løbet af vinteren vil der i cafeteriet på banen blive arrangeret en række medlemsaftener, første gang onsdag den 20. november.
Lørdagens planlagte løb på Rødby Karting Ring aflyses grundet for få tilmeldte. Der vil være normal træning på banen i stedet. Denne træning er årets sidste inden banen lukkes for vinterperioden. De tilmeldte kørere vil få direkte besked
Klubben opfordrer alle, som har mulighed for at kigge forbi lørdag den 5. oktober, til at rive nogle timer ud af kalenderen og troppe op på banen. En række større og mindre opgaver skal løses før vores nye bane kan få det højeste sikkerhedsstempel af myndighederne.
Ring eller send en sms til formand Anders Hansen (24421939) og meld til, er man til stede omkring frokost-tid vanker der også lidt at spise.
Vi gør opmærksom på, at den sædvanlige adgangsvej til Rødby Karting Ring er spærret lørdag den 28. september, men at man kan tage bagvejen ind på arealet via Strandholmsvej.
Vores nye bane er blevet gennemgået af det internationale karting forbunds ekspert på sikkerhedsområdet. Det skete ved et besøg formidlet af Dansk Automobil Sports Union, hvor eksperten nøje gennemgik hele bane-arealet.
Til onsdagsløbet er der mulighed for at få god mad i Race Cafe Syd, blot man bestiller så hurtigt som muligt via mail til heidi@gascentersyd.dk eller på tlf 60225085.
Menuen er som følger:
Engelsk bøf med bløde løg, blandet salat, ovnbagt kartoffel, valg mellem bearnaise eller peber sauce, og en vand eller øl. Alt dette for kun 100 kr.
Der er nu skaffet en træningsleder, så både fredags- og lørdagstræningen afholdes som normalt
Kom til træningsløb for medlemmer af Rødby Go-Kart Klub på Rødby Karting Ring, der vil blive kørt en tidtagning og et par 8-minutters heats. Klasse-inddelingen sker på dagen efter de fremmødte kørere. Ingen forhåndstilmelding, ingen tillægsregler, ingen tilmeldingsafgift, men man skal fremvise en DASU grundlicens og regne med at blive vejet efter kørsel. Som sædvanligt skal al kørsel ske med en påmonteret fungerende transponder og alle deltagende karter skal opfylde DASU reglement 6.
Rødby Karting Rings faste åbningstider for licenskørere er onsdag 15:00 - 19:30, fredag 15:00 - 18:00 og lørdag 9:00 - 17:30 i perioden fra starten af marts til slutningen af oktober.
For at kunne dokumentere overholdelse af miljøgodkendelsen skal al træning ske med en fungerende transponder monteret på karten. Kørsel uden transponder udløser en afgift på 300 kr
man | tir | ons | tor | fre | lør | søn |
---|---|---|---|---|---|---|
1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | |
7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 |
14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 |
21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 |
28 | 29 | 30 | 31 |
Før man kører ned på banen er det altid en god ide at checke klubbens kalender.